Følgevirkninger
Kort sammendrag over følgevirkninger hos voksne, der i barndom og eller pubertet er blevet udsat for seksuelt misbrug.
Psykiske følgevirkninger
Personer, udsat for overgreb, har fået så dybe fingeraftryk på krop og sjæl at de
altid vil have problemer med at fungere optimalt. Deres tillid til en vigtig person er
blevet misbrugt, og deres krop er blevet brugt til seksuel tilfredsstillelse af mennesker,
de var afhængige af. De onde oplevelser forfølger dem resten af livet i form af natlige
mareridt eller kamp for at komme væk fra fortidens mørke. Enten i forsøg på at flygte
fra smerten, eller opsøge den gennem terapi. Sårene er der, men terapien kan ændre dem
til ar. Disse ar er dog så grimme og voldsomme, at de til tider vil gøre meget ondt på
personen. Disse mennesker er som børn blevet følelsesmæssigt overladt til sig selv. De
havde ingen trygge voksenkontakter at relatere til. Mor var blind og far/stedfar krænker.
Barnet var følelsesmæssig selvforsørgende. Alene måtte barnet bygge værdinormer op
for sit liv. Nærmiljøet bar ikke præg af gode eksempler. At sætte et barn til alene at
bygge et hus, mursten for mursten, er halsløs gerning. Ikke desto mindre er det netop
hvad barnet matte gøre. Helt alene måtte det bygge sit eget indre hus. Det hus, der
skulle holde hele livet. Når et barn er uden gode omsorgsgivere og nogen, de trygt kan
læne sig op ad, må bygningsværket nødvendigvis blive skævt eller mangle stene hist og
her. Et barn, der mangler de vigtige stene, der står tillid på og som har hundredvis af
stene, der står skam på, får med sikkerhed problemer i voksenlivet. En kvinde, fortalte
at hun som barn,
skulle finde ud af livets værdier alene og selv regne ting ud og forstå hændelser. Til
tider frygter hun faktisk, at hun er blevet en total fejlvare eller en nitte, da hun
føler sig så anderledes.
Eksempel på incestoverlevers følelser
Nedenunder følger en oversigt baseret på barnets erfaring, som er længsel efter kærlighed, medvirken i incest og tvungen hemmeligholdelse. Oversigten viser, hvor meget skylden fylder hos incestofret, og at den naturlige overlevelsesteknik som følge heraf bliver selvafstraffelse. Samt i særlig grad i hvilken form selvafstraffelsen falder. En pige fortalte mig, at hvis hun tillader sig at mærke tilfredshed, fordi tingene gik godt, måtte hun straks være ond ved sig selv, så som at snitte sig selv med kniv, lave brændemærker, spise blomsterblade mv. Dog havde hun via terapien lært at moderere selvstraffen, så hun kunne nøjes med at drikke en dag, eller udeblive fra behandling eller sørge for at blive bragende uvenner med nogle i de nære omgivelser.
|
|||
|
Barnets erfaring: |
|||
|
|
||
|
=skyld= |
=selvafstraffelse= |
||
|
|
|||
Den, der har været udsat for incest, er blevet invaderet og trampet ned både på krop og sjæl. Dette medfører at personen bliver følelsesmæssigt "amputeret". At det eneste de kan kæmpe for er at opnå et leveværdigt liv. Dem jeg har talt med og som alle er eller har været i behandling, giver udtryk for at de er mærket for livet og at sporene fra fortiden altid ville følge dem.
Langtidsfølgevirkninger hos ofre for seksuelle overgreb
|
----------------> |
|
|
----------------> |
|
|
----------------> |
|
Eksempel på følgevirkninger
Et af de incestofre jeg talte med. fik til opgave af psykologen at skrive
en liste over de følgevirkninger som overgrebet har medført. Listen er taget med her
fordi den tydeliggør de konsekvenser overgrebet får for ofret. Ofre for seksuelle
overgreb kan nikke genkendende til de fleste punkter:
I mit arbejde har jeg fundet, at der var enkelte følgevirkninger, der var markant gennemgående hos de fleste. Disse vil jeg trække frem: Skyld Et incestoffer påtager sig oftest skylden for overgrebet. Der må være noget ved hende, der gjorde overgrebene muligt. Hun måtte være skyldig i krænkerens ophidselse og skyldig fordi hun var med i den seksuelle handling. Fordi hendes krop (ofte) forrådte hende, således at hun blev seksuelt ophidset, føler hun skyld. Skyldfølelsen følger med op i voksenlivet, hvor ofret konkluderer, at der er noget ved hende - hun er sådan, at andre får grund til at foretage overgreb, derfor må hun tage skylden for disse og ansvaret for det slemme og frastødende, der er i hende. Ofre føler sig ansvarlige for situationer, de er magtesløse overfor. De føler ansvar og skyld for alt og alle i de nære omgivelser. De incestofre jeg har haft kontakt til, siger samstemmende at skyldfølelsen er en af de barskeste følgevirkninger, som de slider med. På trods af at de som voksne kan se, at det ikke var deres skyld, har de svært ved følelsesmæssigt at se sig selv som ikke-skyldige. Skam Oplevelsen af skam er knyttet til skyldproblematikken. Den hænger også sammen med at blive set af andre og af sig selv. "Jeg skammer mig, fordi det var min skyld at det skete". Den fundamentale skamfølelse, ofret bærer på, er skammen over det, der skete, over at være en del af det, over ikke at have fortjent bedre, over ikke at være elsket som den, man var. Skammen foregår inde i personen, mellem to dele af personen selv. En instans, der udskammer og fordømmer og en, der føler skammen. Enhver positiv tanke eller følelse, som den skamfyldte del af personen forsøger at trække frem i et forsøg på at blive fri af skammen, bliver straks vendt negativt og brugt af den udskammende og fordømmende del til at forstærke udskamningen. Dette kan medføre en isoleren sig fra omgivelserne, en trækken sig tilbage, skyhed og manglende øjenkontakt til andre. Ofret er nærmest i krig med sig selv. Skamfølelsen forhindrer hende i at fastholde sin egen identitet, hun nærmest "forsvinder " . Tillid Det barn, der blev krænket fysisk og psykisk af en, det har tillid til oplever et fundamentalt tillidsbrud. Ofret mister troen på sig selv og andre. Mister troen på egen evne til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, evnen til at stole på egne følelser og behov. Ved det tillidsbrud, der opstår i og med krænkelsen, sker der et tab af den basale tillid til sig selv og andre . Den naturlige evne til at have tillid til andre, blev begravet da overgrebene startede. Det chock, der dengang blev påført ofret, har siden været ødelæggende for evnen til tillidsfuld kontakt med andre. Hun magter ikke, tør ikke, vover ikke at stole på nogen. Angsten for at blive misforstået og/eller krænket igen ligger dybt i hende. Seksualitet Seksualiteten er et af de største problemer for en person udsat for incest. At koble kærlighed og sex sammen volder store kvaler. Netop fordi hun i barndommen oplevede ''kærlighed'' fra en, der også brugte hende seksuelt. De fleste, jeg har talt med, har problemer med at fungere seksuelt. De forbinder sex med noget grimt, ulækkert og farligt. Manglende Iyst, partneren opleves som krænkeren og ubehagsfølelse er almindelig. For nogle incestofre har overgrebene været medvirkende til, at de blev lesbiske.. Andre igen bekræfter deres egen eksistens ved at gå fra den ene seksualpartner til den anden. Tom og kærlighedsløs kontakt uden egentlig nydelse. Selvbillede Et incestoffer har et ekstremt dårligt selvbillede. I stedet for udviklingen af et billede af sig selv som god nok, baseret på tillid i relationerne mellem ofret og den anden (du'et), fremstår der et ondt selvbillede, baseret på en fundamental følelse af skam. Tanken: jeg er "forkert", mens alle de andre, "verden" er rigtig, er dybt grundfæstet. Ofte vælger hun uddannelse eller job, der ligger under hendes evner i overbevisningen om, at hun ikke duer til noget bedre. En pige fortæller at hun har levet i et voldelig forhold. I årevis har hun arbejdet som fabriksarbejder. Dette til trods for at det kunne være anderledes.Men hun har ikke troet om sig selv at hun var bedre værd. Samstemmende fortæller næsten alle incestudsatte at de har et meget lavt selvbillede. |
- Kommentar fra et incestoffer
I bogen "Barnets stemme" af Magde Bray fandt jeg en kommentar fra et incestoffer.
Denne kommentar belyser incestofrenes problemer på en dybtgående og klar måde og jeg har derfor valgt at bruge noget af den i dette sammendrag om incestens følgevirkninger:
"Incest er det mest ukærlige. der kan overgå et barn. Det er et magtmisbrug og et misbrug af den dybest funderede tillid. Den har en seksuel, følelsesmæssig, intellektuel, åndelig og ind imellem også fysisk; indvirkning på barnet. Alle de værdinormer, vi som børn har fået indlært, bliver der vendt op og ned på. fordi den kendte verden for det lille barn, det sted, hvor vi påbegynder vores udforskning af. hvem vi er, og hvad livet i det hele taget går ud på, det er den familie. vi er født ind i. Vi fæster lid til vore forældre uden forbehold. Vores forventning til dem er, at de vil tage sig af os, give os mad og tøj på kroppen og i enhver praktisk og følelsesmæssig forstand være der, når vi har brug for dem. Det falder os aldrig ind, at de kan gøre os egentlig fortræd. At blive klapset af for en uartighed oplever vi som en trussel mod hele verdenssammenhængen, og vi, børnene, får travlt med at få alt på plads igen og atter kunne nyde de voksnes gunst. Altså siger vi undskyld og får den knuser, der rummer tilgivelsen. Vi ved, at vi atter er elskede. Atter er vores verden tryg.
Men så når en af vore forældre eller en anden voksen, vi fæster stor tillid til, misbruger os seksuelt, så kan det aldrig blive det samme igen. Vi lærer et helt nyt sæt signaler, mens det forventes af os, at vi lever, som om de gamle signaler, de gamle regler for omsorg og kærlighed, stadig gælder. For alle andre ser vores verden ud, som den altid har gjort. Det er kun os. der ved, at sådan er den ikke længere. Som børn forstår vi det ikke og vi kan ikke sætte ord på hvad der er lavet om, men vi oplever verden på en anden måde i al evighed siden. Fra det øjeblik, det første overgreb finder sted, er vi stedt i et indre kaos og lever to liv. Et, der har de velkendte elementer såsom at spise, gå i skole, passe pligterne i hjemmet og elske vore forældre og det andet et hemmeligt liv, der rummer smerte, rædsel, skam, vrede og dyb, elendig sorg. Vi bliver forvirrede af de indbyrdes modstridende signaler og overvældes af den byrde, der er at opretholde to modstridende virkeligheder, som hver for sig vækker stærke følelser Som voksne ville vi blive aldeles befippede. hvis en ven sendte os en buket blomster og derpå slog os. Det ville ikke hænge sammen mere. Men som voksne kan vi selv bestemme, om vi vil blive ved med at have kontakt med en sådan ven. Den valgmulighed findes ikke tor barn Selve vores overlevelse afhænger af vores forældre.
For mange af os, der blev udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og for hvem der ikke fandtes nogen norm for hjælp på den tid, har de gentagne overgreb "oplært" os som ofre Uden at erkende konsekvenserne af det, der er overgået os, bevæger vi os ind i puberteten og dernæst voksenverdenen uden opmærksomhed på, at denne oplæring påvirker os i vore valg og i det, der sker med os. Vi bliver atter og atter ofre i andre faser og på andre tidspunkter i vores livsløb. Vi har tidligt lært ikke at protestere - undertiden med truslen om død over os, hvis vi røbede noget - og vi vokser til med al den forvirring og alle de uudtrykte følelser uden at vide, at nu forventer vi at blive svigtet af de mennesker, vi holder af. Nu forventer vi, de gør os ondt. Og når vi udsættes for nye overgreb, sætter vi dem ikke i sammenhæng med de tidlige. Vi ved end ikke, at der gives en anden måde at opleve livet på, eller vi kommer, når vi møder andre, som lever på en anden måde, til den slutning, at de er "normale" og vi selv er "lidt til en side". Når vi er blevet voksne, er der en voldsom sammenhobning af smertefyldte følelser raseri, sorg og angst - ledsaget af en ekstrem lav selvvurdering. en dybtliggende mistillid til andre mennesker og en fortvivlelse over selve livet."
Citatet ovenover giver klarhed over hvordan, incest opleves følelsesmæssigt og hvilke konsekvenser det får med sig op i voksenlivet. Det er incestofret Constance Nigthingale, der har udtalt ordene.
Afslutning
Da alle mennesker allerede fra fødslen af er udrustet forskelligt, når det gælder psykisk styrke og evne for at bære traumer, vil incestofre naturligvis også reagere forskelligt og derved få flere eller færre følgevirkninger som voksne. Dog har forskere erfaret, at der hos ofre, der har tilpasset sig godt og som i det ydre er velfungerende, kan forekomme følgende:
- -skam, skyld og frygt for social fordømmelse,
- - mindreværdsfølelse,
- - følelse af hjælpeløshed og frygt,
- - problemer med at etablere og bevare relationer til andre mennesker,
- - seksuel mistilpasning og/eller afvigende seksuel adfærd,
- - uheldige bindinger,
- - manglende selverkendelse,
- - indestængt vrede,
- - splittet personlighed,
- -mangel på grundlæggende tillid..
BØN
- Vær ikke vred
- rør mig ikke
- jeg er bange for
- dine øjne
- Luk mig inde,
- men rør mig ikke
- Fortæl mig om de
- fjerne lande
- fortæl mig om
- Gud
- fortæl mig om jorden
- månen og stjernene
- jeg lytter gerne
- vil så gerne høre om
- det store univers
- MEN GØR MIG IKKE FORTRÆD
Lillian Andersen
Tilbage til top
