Fakta om seksuel misbrug

• Fakta
• Loven
• Mænd
• Unge
• Tilbage til viden om

Fakta om seksuel misbrug

• Ca. 10% af gruppen børn og unge op til 18 år bliver seksuelt misbrugt.

• Misbruget foregår i alle socialgrupper, dog med en svag overvægt på de mest belastede grupper.

• Der bliver misbrugt 2 piger for hver dreng.

• Krænkerne er hovedsagelig mænd over for piger.

• 26% af drengene misbruges af kvindelige krænkere.

• Halvdelen af overgrebene foregår inden børnene er 12 år.

• 42% foregår indenfor familien (hvis ofret er pige/kvinde).

Kilde: Nordisk Psykologi, 1988, 40 (5), 383-393:
Seksuelle overgreb mod børn og unge. Omfang og karakter.
Ingrid Leth, Bodil Stenvig, Asbjørn Pedersen
Institut for klinisk psykologi, Københavns Universitet.

Tilbage til top

Myter om seksuelt misbrug af drenge og mænd.

(Hvorfor er disse myter skadelige og farlige?)

Myte #1: Drenge og mænd kan ikke være ofre.

Denne myte, som indpodes i det maskuline køn gennem opvæksten, og som man ofte betegner det "mandlige image", fastslår, at mænd og selv unge drenge ikke kan være hverken ofre eller sårbare. Vi lærer tidligt, at mænd skal kunne beskytte sig selv. Sandheden er, at drenge er børn og dermed svagere og mere sårbare end krænkeren, og derfor ikke kan modstå krænkelser. Hvorfor er det sådan? Krænkeren er større, stærkere og mere vidende. Krænkeren har magt og autoritet, og benytter sig af midler som penge eller anden form for bestikkelse eller direkte trusler – hvad som helst som kan få barnet til at deltage overgrebene.

Myte #2: Seksuelle overgreb mod drenge foretages af homoseksuelle mænd.

Det er ikke sådan, at pædofile, som krænker drenge, er homoseksuelle, og pædofile, som krænker piger, er heteroseksuelle. Selv om mange af dem foretrækker bestemte aldre og/eller køn er størstedelen af dem, som krænker drenge, ikke homoseksuelle. De er pædofile.

Myte #3: Hvis en dreng føler sig seksuelt ophidset eller får orgasme under overgrebet betyder det at han selv var en villig deltager i overgrebet eller har nydt det.

Det er en realitet, at mænd kan reagere fysisk på stimulation (dvs. få erektion) i selv traumatiske eller seksuelt pinefulde situationer. En af måderne krænkeren får barnet til at tie om overgrebet er, at barnet let "overbevises" om, at det "selv ville", fordi det følte seksuel ophidselse. "Du nød det, du ville selv" siger de. Mange ofre føler skyld og skam, fordi de reagerede seksuelt under overgrebet. Men seksuelle reaktioner er almindelige i en seksuel situation. Det betyder ikke, at barnet ønskede at opleve det, eller forstod hvad det var udtryk for, da det skete.

Myte #4: Drenge bliver mindre traumatiseret af seksuelle overgreb end piger.

Nogle undersøgelser har vist, at drenge bliver mindre traumatiserede; men mange flere undersøgelser har vist at følgevirkningerne hos begge køn er betydelige og svære. Mænd bliver yderligere skadede, fordi samfundet benægter problemet og kun modvilligt ser mænd som ofre, med det resultat, at mænd tror, at de må holde det ud i tavshed.

Myte #5: Drenge som misbruges af mænd er eller bliver homoseksuelle.

Sexologer mener ikke, at tidlige seksuelle erfaringer spiller nogen rolle for den seksuelle orientering i voksenalderen. Det er meget usandsynligt, at et menneske kan påvirke et andet menneske til at blive homo- eller heteroseksuel. Seksuel orientering er en kompleks størrelse, og der ikke én enkel forklaring på, hvorfor et menneske identificerer sig selv som homoseksuel, heteroseksuel eller biseksuel. Alle seksuelle overgreb på børn og unge er skadelige, hvad enten krænkeren er mand eller kvinde, og vil, som én af mange følgevirkninger, bibringe barnet en usikkerhed om dets seksuelle identitet og orientering.
Mange drenge, som er blevet krænket af mænd, tror fejlagtigt, at et eller andet ved dem tiltrækker mænd, og at de derfor må være homoseksuelle eller feminine. Dette er forkert. Pædofile, som tiltrækkes af drenge, indrømmer, at det er manglen på kropsbehåring og andre voksne seksuelle træk, der tænder dem. Men det er den pædofiles manglende evne til at etablere og fastholde et sundt seksuelt forhold til en anden voksen, der er kernen i problemet – ikke de fysiske træk ved en seksuelt umoden dreng.

Myte #6: Drenge, som udsættes for seksuelle overgreb, vil senere selv udsætte andre for overgreb.

Denne myte er specielt farlig, fordi myten i den grad stigmatiserer barnet: at han er forudbestemt til selv at blive en krænker. Der er derfor en stor fare for at drengene bliver behandlet som krænkere frem for ofre som behøver hjælp.
Selvom det sandt, at de fleste krænkere selv er blevet misbrugt, er det IKKE sandt, at alle ofre vokser op og bliver krænkere.
Undersøgelser viser. at ofre. som fortæller om det de har været udsat for, og som bliver troet og får hjælp af vigtige personer i deres liv, næsten aldrig selv bliver krænkere.

Myte #7: Hvis krænkeren er en kvinde er drengen bare heldig at en moden kvinde har indviet ham i heteroseksuel aktivitet.

Seksuel aktivitet, som foregår i en for tidlig alder og/eller under tvang, skaber under alle omstændigheder forvirring hos drengen/den unge mand, og kan medføre vrede og depressioner. Dette sker hvad enten krænkeren er moderen, tanten, en ældre søster, babysitteren eller andre kvinder, som er i en magtfuld position i forhold til drengen/den unge mand. At blive brugt seksuelt at en person med magt, kvinde eller mand, er altid en mishandling og skadeligt.

At tro på alle disse myter er farligt og skadeligt:

• Så længe samfundet tror på disse myter, og børn fra deres tidligste år lærer, at de er sande – så længe vil seksuelt misbrug af drenge ikke blive anerkendt, og drenge/mænd vil ikke få den hjælp de har brug for.

• Så længe samfundet tror på disse myter, vil seksuelt misbrugte mænd med større sandsynlighed tilhøre det mindretal af ofre, der vil føre misbruget videre ved senere at krænke andre.

• Så længe drenge eller mænd, som er blevet seksuelt misbrugt, tror på disse myter – så længe vil de føle skam og vrede.

• Og så længe seksuelt misbrugte mænd tro på disse myter, forstærker de endnu en myte, som alle misbrugte børn kæmper med: At det var deres egen fejl. Det er aldrig barnets fejl i en seksuel situation – heller ikke selv om krænkere kan være meget gode til at få deres ofre til at tro på myterne og til at tro at ansvaret altid og alene er deres.

For alle mænd, som er blevet seksuelt misbrugt, er det at slippe fri af disse myter, en yderst vigtig del af helingsprocessen.

Kilde: Oversat fra: www.malesurvivor.org/articles/myths1.html
Adapted from a presentation at the 5th International Conference on Incest and Related Problems, Biel, Switzerland, August 14, 1991.

EN HEMMELIGHED DU IKKE SKAL GEMME PÅ!

Dette  er skrevet til børn og unge, der har problemer med seksuelle overgreb.

- Måske bliver du selv udsat for seksuelle overgreb eller har tidligere været det.
- Måske kender du nogen, der har problemet.

Der er mange der ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for seksuelle overgreb - eller de ikke ved, hvor de kan gå hen og få hjælp til at få det stoppet.

Hvad forstår man ved seksuelle overgreb?

Seksuelt misbrug af børn eller seksuelle overgreb på børn betyder, at en voksen eller en anden ung bruger et barn til at tilfredsstille sine egne seksuelle lyster. Den voksne gør noget seksuelt sammen med eller ved barnet, som ikke er naturligt for et barn og som barnet ikke selv har fundet på; hun eller han er blevet lokket, presset eller truet til det.Det er en form for børnemishandling, og det er forbudt.

Et seksuelt overgreb kan foregå på flere måder:

Det er et seksuelt overgreb at blive lokket eller truet til:

• at have samleje med den voksne,

• at skulle deltage i andre former for seksuelle handlinger, som f.eks. at sutte på en voksnes tissemand,

• at røre ved hans eller hendes kønsorganer, f.eks. hans tissemand eller hendes skede,

• at blive gramset på, på ens egne kønsdele, af den voksne,

• at skulle se på, at den voksne blotter sig eller onanerer,

• at blive tvunget til at se pornofilm eller høre på, at voksne tiltaler é eller omtaler én med sjofle ord,

• at blive beluret, mens man er i bad.

Det seksuelle overgreb kan foregå en eller nogle få gange, men det kan også finde sted igen og igen, gennem flere år, og børn og unger, som bliver udnyttet, kan føle, at det på en eller anden indviklet måde er deres egen skyld.

Der er mange måder at reagere på:

• Piger, der bliver misbrugt seksuelt, tror ofte, at der er noget galt med dem, deres udseende aller deres opførsel. "Jeg gør noget forkert, derfor sker det", tænker de.

• Drenge, der har været udsat for overgreb, bliver skamfulde og har sværere end piger ved at indrømme det over for sig selv (og andre), at de er blevet tvunget til noget seksuelt. Ofte siger de derfor, at de gik frivilligt med til det.

Seksuelt misbrug kan komme til at betyde, at man ikke kan lide sig selv eller sin krop.

• Nogen lukker sig inde i sig selv; det tør ikke snakke fortroligt med nogen, fordi de er bange for at komme til at røbe, havd der foregår mellem dem og deres far, stedfar, eller hvem, det nu er, der misbruger dem.

• Andre bliver dårligere i skolen. Selv om de har læst deres lektier kan de ikke huske, hvad de har læst, og de kan ikke koncentrere sig om, hvad læreren siger - det er en slags stress. Og hvis læreren ikke forstår, at der er noget rivende galt, kan det oven i købet give skoleproblemer.

• Nogen bliver syge og får voldsom hoved- eller mavepine.

• Og nogen reagerer ved at straffe sig selv. De sulter sig, eller grovæder, eller begynder at ryge eller drikke eller tage en eller anden form for narkotika.

• Nogen prøver at begå selvmord.

Hvem udsættes for seksuelle overgreb?

Nogle bruger ordet incest om alle former for seksuelt overgreb på børn, men for myndighederne betyder incest som regel samleje eller andet seksuelt misbrug mellem foræ1dre og børn, bedsteforældre og børnebørn, brødre og søstre og mellem stedforældre og stedbørn.

Seksuelle overgreb kan forekomme i alle slags familier, både rige og fattige, både i byen og på landet, og ingen ved præcist, hvor almindeligt det er, men du er i hvert fald langtfra den eneste, der kender til det.

Andre, der misbruger børn, kan være: onkler og tanter, fætre og kusiner venner af familien, lærere, spejderledere, ungdomstrænere eller helt fremmede.

Seksuelle overgreb foregår altid i det skjulte, det er noget hemmeligt, og det er ALDRIG din skyld. Heller ikke selv om du lod dig lokke med penge eller slik eller biografbilletter. Og heller ikke, selv du syntes, det var til at holde ud, mens dot stod på, eller måske ligefrem syntes, det var lidt rart.

Det er ALTID den voksne, som har ansvaret for seksuelt misbrug.

En hemmelighed du ikke skal gå med

Mange børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb, bevarer det som en hemmelighed.

Hvis du holder det hemmeligt er det måske fordi:

• du tror, at ingen vil tro dig,

• du er bange for hvad det kommer til at betyde for din familie, hvis du fortæller det,

• du tror du har gjort noget forkert,

• du ved, at den voksne har gjort noget forkert,

• du holder af den, der har misbrugt dig.

Der kan være mange andre grunde til, at du ikke har fortalt nogen, at du er blevet eller stadigvæk bliver seksuelt misbrugt, det er også en svær hemmelighed at røbe, men det er meget vigtigt at du gør det:

1. For det første for at få stoppet misbruget, hvis det stadigvæk foregår.

2. For det andet for at hjælpe dig selv og få trøst for al den smerte, ensomhed og forvirring, du føler.

3. For det tredje for at du kan få et liv uden seksuelt misbrug.

Fortæl det til nogen!

Første gang, du vover at tale om det, gør du det måske til en ven eller veninde, og det er godt for det letter på det pres, du lever med. - Men det er bedst at du også fortæller det til en voksen, som kan hjælpe dig praktisk.

Hvis du ikke kan tale med en voksen i din egen familie, skal du prøve at finde en voksen, som du føler dig tryg ved, for eksempel din venindes mor eller én på skolen. Det kan være sundhedsplejersken, eller en af dine lærere, studievejlederen, eller en i fritidsklubben, hvis du kommer sådan et sted.

Du skal stille og roligt fortælle, hvad har oplevet. Og selv om du synes, det er meget svært at snakke om - hvad det også er - skal du blive ved med at sige til dig selv, at det ikke er din skyld. Du har ret til bestemme over din egen krop.

Du kan også ringe til et center for seksuelt misbrugte.

Hvis den første, du fortæller det til, ikke tror på dig eller ikke forstår, hvad du siger må du ikke miste modet. Sig det til en anden. Der er voksne, som vil hjælpe dig.

Måske er det en af dine venner eller veninder der bliver misbrugt af en voksen. Hvis han eller hun fortæller dig om det og siger at du ikke må fortælle det videre, må du overtale din ven eller veninde til, at I gør det alligevel. Det er den eneste måde, misbruget kan blive stoppet på.

Hvad kan der ske, hvis jeg fortæller det?

Hvis den, der har krænket dig, er en i din egen familie, er du naturligvis bekymret for; hvad der sker med din familie, når først du fortæller om misbruget. Det kan være grunden til, at du ikke tør sige det. - Men i det lange løb er det bedst, både for dig og for din familie, at der bliver talt om misbruget, så det kan blive stoppet.
Normalt vil den voksne, du fortæller det til - og det kan jo være en lærer, eller en nabo, eller en venindes mor, eller lignende - gå til socialforvaltningen i din kommune og en af medarbejderne her vil så hjælpe dig. Du kan sagtens have din lærer, nabo, eller hvem den voksne nu er, med dig, når du taler med dem fra socialforvaltningen.

Socialforvaltningen skal undersøge, hvordan man bedst kan hjælpe dig, og de kan melde det til politiet. Men der er en del kommuner, hvor socialforvaltningen forsøger at hjælpe dig og din familie, uden at politiet bliver indblandet.

Hvis det bliver anmeldt til politiet, er det politiet, der afgør om der bliver en retssag.

Kan jeg få hjælp?

Når socialforvaltningen kommer i kontakt med dig og begynder at tage sig af dine problemer; vil de også tilbyde dig - og eventuelt din familie - at du eller I kan komme til at tale med en psykolog. Det kan foregå på forskellige måder:

• Du får nogle samtaler alene med en psykolog. Meningen er selvfølgelig, at du kan talt ud om det, der er hændt dig, så du kan lægge det bag dig.

• Hvis der er flere end dig, i nærheden at; hvor du bor; der har været udsat for seksuelt misbrug, kan man lade jer mødes til gruppesamtale sammen med en eller flere psykologer. Det kan være vældigt godt at tale med andre, der har været udsat for det samme som en selv.

• Du og din familie kan også få tilbudt familiesamtale og det er måske den allerbedste måde til at finde ud af, hvor dan I kan leve sammen fremover.

Hvis der ikke er mulighed for; at du kan blive boende hjemme, kan du få tilbud om at flytte ind på en døgninstitution, for eksempel en ungdomspension eller et børnehjem. Det er ikke en straf, det er et tilbud om at beskytte dig en kortere eller længere periode.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de tager sig af dem, som har været udsat for seksuelt misbrug - men én ting skal du vide: De har pligt til at hjælpe dig!

Tilbage til top